Slægtstræ for
Søren Nielsen & Lene Dræby Kottal

Den Finske Borgerkrig

1. Verdenskrig blev dengang den stod på kaldet "Krigen der skulle ende alle krige", men faktisk medførte den krigslignende tilstande i mange lande i årene efter selve krigen var slut. I Finland medførte den en borgerkrig, der kostede ca. 37.000 mennesker livet, deriblandt min oldemors bror, Otto Anselm Söderlund, som omkom i en fangelejr.

Før borgerkrigen var Finland en del af det russiske imperium, og det fungerede nogenlunde indtil 1899, for Finland havde rimeligt gode vilkår i forhold til andre russiske stater. I 1899 påbegyndte den russiske zar Nicholas II en styrkelse af Skt. Petersborg, blandt andet gennem såkaldt russificering af Finland. Det medførte stigende opposition fra en stor del finner, der følte sig undertrykte og frygtede, at klasseforskellene ville blive endnu større, hvis zaren fik mere magt. Som reaktion derpå stiftede den finske arbejderbevægelse det finske Socialdemokratiske Parti i 1899.

Efter en ændring af parlamentet i 1906 fik arbejderpartiet flertal i det finske parlament - men kun på papiret for den russiske zar spændte konstant ben for det nye parlament, som reelt ikke fik magten før 1917 efter det russiske nederlag i Februarrevolutionen. Borgerkrigen brød ud d. 27. januar 1918 på grund af uenighed om magtfordelingen i det nye Finland. Parterne var de røde, socialister støttet af Lenin og bolsjevikkerne, og de hvide, konservative støttet af den tyske hær.

Otto Söderlund var glasarbejder og var derfor selvskreven til at være på de rødes side. De røde ødelagde store dele af jernbanenettet for at presse de konservative kapitalister på deres levebrød, nemlig handel. Den røde hær bestod primært af frivillige, herunder også en del svenskere, mens de hvide måtte ty til indkaldelse af værnepligtige.

Det Tyske Imperium gik ind i den Finske Borgerkrig i marts 1918 på den hvide hærs side. Det tvang størstedelen af den røde hær til at flygte fra Helsinki d. 8. april og videre fra Viipuri til Petrograd d. 25. april. Otto Söderlund blev fænglet i Käkisalmi Fangelejr d. 26. april 1918. Käkisalmi er nu en russisk by, der hedder Priozersk og ligger i Viipuri-regionen. Omstændighederne for hans anholdelse kendes ikke, men måske nåede han ikke at flygte før tyskerne kom til Viipuri. Otto var gift og boede sammen med sin kone og deres datter i Miehikkälä, Viipuri, så måske ønskede han bare ikke at flygte fra sit hjem.

Den hvide hær havde flest fangelejre. Den røde var knap så organiseret og benyttede sig mere af øjeblikkelig henrettelse end fangenskab. Den Finske Borgerkrig endte 15. maj 1918, da et mindre antal russiske tropper trak sig tilbage fra en base på den Kareliske odde. De hvide fejrede sejren d. 16. maj, men det betød ikke en frigivelse af alle de røde fanger. Otto døde i fangenskab d. 14. juli 1918 - altså ca. 2 måneder efter krigen var slut. De hvide vandt altså borgerkrigen, og Finland kom under tysk styre, men da Tyskland table 1. Verdenskrig, blev Finland en selvstændig demokratisk republik.

Otto efterlod sig en familie bestående af datteren Lilly og konen Dagmar, der var gravid. Sønnen Åke blev født d. 19. november 1918. Far og søn mødte altså aldrig hinanden. Ottos dødsårsag er ukendt, men Dagmar antog, at han døde af sult.