Slægtstræ for
Søren Nielsen & Lene Dræby Kottal

Glasindustrien

Det første glas blev fremstillet i det antikke Egypten. Glas var meget dyrt, faktisk blev det vurderet på lige fod med sølv og guld. Priserne dalede dog da Egypten blev en del af Romerriget. Ved Romerrigets fald mindskedes kvaliteten af glas.

Glassets kvalitet afhænger af, hvad det er lavet af, og hvordan blandingsforholdet mellem råmaterialerne er. Glas bestod dengang typisk af kvarts, soda, aske (fra f.eks. træ) og arsenik. Arsenik bruges stadig i dag til at blege glasset så det bliver klart, i stedet for grynet. Som brændsel brugte man træ eller tørv og senere også kul.

I 11.-13. århundrede opstod mange glasværker i Bøhmen og netop råmaterialerne var afgørende for at det var her glasindustrien blomstrede. Området var næsten dækket af skov og desuden rigt på kvarts. Disse tidlige glasværker flyttede fra sted til sted efterhånden som ressourcerne var brugt op. Rydningen af træer gjorde plads til landsbyer, og sådan opstod mange af de nuværende tjekkiske byer. Området var meget plaget af krige bl.a. husitterkrigene, der lagde en dæmper på udviklingen af glasindustrien.

Efterhånden som industrien voksede, flyttede glasværkerne ikke længere fra sted til sted, men råmaterialerne blev transporteret til glasværkerne. Kul erstattede gradvist træ som brændsel, og renæssancen bød på betydeligt forbedringer i produktionsteknologien. Det begyndende opsving blev dog igen afbrudt en krig, nemlig Trediveårskrigen.

De tjekkiske glasværker havde deres storhedstid i barokken (17.-18. århundrede), hvor de blev verdensberømte for deres fine krystalglas. Farvet glas var også populært i denne tid. Handlen blev bedre organiseret via en kombination af joint ventures og direkte investering i fabrikker i andre lande. Mod slutningen af perioden kon de dog i vanskeligheder, fordi innovation i tråd med de seneste trends indenfor mode manglede på de tjekkiske glasværker. Kombineret med Napoleonskrigene var resultatet at de dygtigste glasmagere forlod området, og der blev derfor primært fremstillet billigt glas til hverdagsbrug i almindelige borgeres hjem.

Napoleonskrigene stoppede næsten al handel mellem Tjekkiet og andre lande, så krisen for de tjekkiske glasværker stoppede først efter Napoleonskrigene var slut i starten af det 19. århundrede. Tidens trend var igen farvet glas som i barokken, hvilket førte til et opsving for den tjekkiske glasindustri. Nye produktionsteknologier og et samarbejde mellem dygtige glasmalere fra forskellige lande førte til grundlæggelsen af et succesrigt glasværk, men da også dette glasværk undlod at ændre sine metoder i takt med kundernes ønsker, mistede tjekkisk glas sin høje status og indflydelse i verden imod slutningen af romantikken.

I slutningen af samme periode opstod mange glasmagerskoler. Min oldefar Maximilian Kottal gik ikke på en glasmagerskole, men han var som så mange andre i lære som glasmager på et glasværk. Hans lærested var glasværket Lötz Witwe i Klostermühle i Bøhmen. Der var han i lære fra 1891-95. Det blev etableret i 1836 af Johann Lötz, men da han døde overtog hans enke det, deraf navnet "Glasfabrik Johann Lötz Witwe". Det lukkede ikke før 1947, og en af grundene til at det overlevede så mange år var netop ejernes og de ansattes flair for innovation. Værket blev især kendt for deres "marmorerede" glas og "Octopus"-serien.

Den generelle nedgang for de tjekkiske glasværker har sikkert medført arbejdsløshed i området, og det kunne være grunden til at Maximilian Kottal i år 1900 rejste udenlands. De danske glasværker var inde i en periode med fremgang og tiltrak derfor mange udenlandske glasarbejdere, deriblandt Maximilian Kottal og min tipoldefar Jacob Söderlund, der begge kom til Danmark og fik arbejde på Fyens Glasværk.

Det første danske glasværk ved navn Frederiksfeld i Slesvig blev etableret i 1812. Det havde ligesom de tjekkiske glasværker umiddelbart en god geografisk placering. Moseområdet var nemlig rigt på tørv og tæt på Ejderen, hvilket lettede transporten. Frederiksfeld fremstillede primært medicinglas. Det måtte lukke i 1893, da tørven var ved at være brugt op. I 1814 mistede Danmark Norge, som indtil da havde forsynet Danmark med glasvarer. Manglen på glas førte til grundlæggelsen af Holmegaards Glasværk i 1825. Holmegaard udvidede med etableringen af Kastrup Glasværk i 1847. Opdelingen mellem flaskeglas og service af finere glas gjorde, at Kastrup Glasværk blev selvstændigt i 1873. Andre glasværker opstod også i Danmark i det 19. århundrede: Ålborg Glasværk (1852), Odense Glasværk (1873) og Århus Glasværk (1898).

Odense Glasværk blev grundlagt af en brygger og en apoteker, der manglede glasemballage, men bl.a. dårlig ledelse medførte af værket gik fallit og blev opkøbt af konsul og vinhandler Frederik Larsen Hey i 1890 under navnet Fyens Glasværk. Konsul Hey vidste at konkurrencen var hård i glasindustrien og udvidede derfor med andre glasværker, bl.a. opkøbte han i 1902 Århus Glasværk.

Det 20. århundrede var turbulent for alle brancher, og glasindustrien gik naturligvis ikke fri. Jernbanens udbredelse gjorde godt nok transport af kul nemmere, men 1930'ernes økonomiske krise og verdenskrigene gjorde, at mange glasværker lukkede i denne periode. De overlevende kæmpede i samlet trop, for i 1902 blev De Forenede Glasværker stiftet og inkluderede blandt andre Fyens og Århus Glasværker. I 1907 sluttede Kastrup Glasværk sig også til. I mellemkrigstiden begyndte de danske glasværker at samarbejde med Den Kongelige Porcelænsfabrik, hvilket højnede standarden og udvalget af dansk glas på trods af de hårde tider for de danske glasværker.

De hårde tider påvirkede familien Kottal. I 1907 rejste Maximilian Kottal til København for at arbejde som porcelænsmaler, hvilket også understreger forbindelsen mellem de to fag. Midten af 1900-tallet var præget af periodevis arbejdsløshed indenfor glasindustrien og indimellem måtte Maximilian arbejde som papirarbejder i stedet for indenfor sit fag.

I 1965 fusionerede Kastrup Glasværk og dermed også de øvrige glasværker i De Forenede Glasværker med Holmegaards Glasværk, som er det eneste af dem der stadig eksisterer i dag. Kastrup Glasværk lukkede i 1979 og Fyens Glasværk i 1991.